Afstemningsregler for hjemmepublikum

  1. Sådan deltager du. Interaktive realtidsfunktioner fra Netflix såsom afstemninger i realtid (Real-Time Interactivity Features) er tilgængelige med visse Netflix-abonnementer på udvalgt Netflix-indhold. For at bruge realtidsfunktioner skal du logge på din Netflix-konto og følge vejledningen for det indhold, der indeholder realtidsfunktioner. De særlige regler, vilkår samt start- og slutdatoer og -tidspunkter for at bruge realtidsfunktionerne vil fremgå af skærmbilledet og/eller i Netflix Hjælp-center. Enhver deltagelse er underlagt de betingelser for realtidsfunktioner, som fremgår af afsnit 3 nedenfor.

  2. Deltagelsesperiode. Perioden, tidspunktet eller tidsrummet for deltagelse fremgår af netflix.com/votingrules. Tidspunktet eller tidsrummet for deltagelse kan ændres. Hvis der opstår tekniske problemer under en deltagelsesperiode eller andre problemer, som måtte forhindre udfaldet af deltagelsen eller indsendelsen, kan Netflix vælge at lukke og genåbne deltagelsesperioden. Enhver indsendelse eller deltagelse, der sker uden for den angivne deltagelsesperiode, bliver ikke talt med.

  3. Betingelser for realtidsfunktioner. Begrænsning på én (1) indsendelse eller stemme per profil for hver realtidsfunktion fra Netflix. Netflix forbeholder sig retten til at ændre reglerne for deltagelse eller grænserne for antallet af stemmer i realtidsfunktionerne. Ethvert forsøg fra en deltager på at opnå et større antal stemmer end det angivne ved at bruge flere eller forskellige Netflix-konti, -profiler, -tilmeldinger og -logins eller andre metoder, vil gøre den pågældende deltagers stemme ugyldig. Deltagelse i realtidsfunktioner kan ændres og/eller være underlagt bekræftelse og certificering af en uafhængig tredjepartsauditor. Brug af bots eller automatiserede, programmerede robotter eller lignende deltagelsesmetoder er ikke tilladt. Deltagere, der ikke overholder disse vilkår, eller som forsøger at forstyrre realtidsfunktionerne på nogen måde, vil blive diskvalificeret, og deres indsendelse eller stemme bliver ikke talt med.

    Alle beslutninger vedrørende afviklingen af realtidsfunktioner sker efter Netflix' eget fuldstændige og uindskrænkede skøn og kan ikke anfægtes eller appelleres. I tilfælde af at en beslutning eller udfald af indsendelser ikke kan afgøres med rimelighed grundet en teknisk fejl eller andre årsager, der er uden for Netflix eller dennes partneres rimelige kontrol, vil Netflix beslutte resultatet, og beslutningen vil være endegyldig og kan ikke appelleres. Netflix vil ikke betragte et bevis for indsendelse som bevis for modtagelse af indsendelsen. Netflix forbeholder sig retten til, efter eget skøn, at annullere, stoppe, ændre eller suspendere realtidsfunktioner, hvis virus, fejl, uautoriseret menneskelig indgriben, epidemier, pandemier, svindel eller andre årsager uden for deres kontrol beskadiger eller påvirker administrationen, sikkerheden og rimeligheden eller ordentlig afvikling af realtidsfunktionen.

  4. Fritagelse. Netflix og dets respektive underselskaber, tilknyttede enheder, partnere, repræsentanter, agenter, efterfølgere, udpegede, ansatte, ledere og direktører (tilsammen de “fritagne enheder”) er ikke ansvarlige for eventuelle tekniske fejl, hardware-, software-, telefon-, eller andre kommunikationsfejl af nogen art, mistede eller utilgængelige netværksforbindelser, tilgængelighed af internet eller internetudbyder, uautoriseret menneskelig indgriben, trafikpropper, ufærdige, unøjagtige eller mislykkede registreringer af indsendelser eller deltagelsesoplysninger (uanset årsagen) eller mislykkede, ufærdige, forvrængede, sammenrodede eller forsinkede online-transmissioner, som måtte begrænse muligheden for deltagelse, herunder enhver beskadigelse af deltagerens eller enhver anden persons platform, computer eller mobilenhed i forbindelse med eller som resultat af deltagelsen i realtidsfunktionen eller download af materialer i forbindelse med realtidsfunktionen. Fritagne enheder er ikke ansvarlige for tab, forsinkede, ugyldige, ufuldstændige, ugyldige, ulæselige, teknisk beskadigede eller vildfarne stemmer, som vil blive diskvalificeret.

  5. Har du spørgsmål? Du kan gå til Netflix Hjælp-center på websitet netflix.com og få flere oplysninger om realtidsfunktioner eller få svar på spørgsmål.