Sådan finder du dit PayPal-transaktions- eller betalings-id

Hvis du bruger PayPal til at betale for Netflix, har vores Kundeservice-team brug for at bekræfte dit PayPal-transaktions- eller -betalings-id, før vi kan foretage ændringer af din Netflix-konto.

Bemærk:
Hvis du ikke ønsker at give os disse oplysninger, kan du foretage eventuelle ændringer på din konto direkte på siden Konto.

Sådan finder du dit PayPal-transaktions-id via PayPal

  1. Gå til siden Aktivitet på PayPal (du bliver muligvis bedt om at logge ind).

  2. Vælg den seneste Netflix.com-transaktion.

  3. Find transaktions-id'et.

Sådan finder du dit PayPal-transaktions-id via e-mail

  1. Gå til den e-mailkonto, du bruger til PayPal.

  2. Søg efter e-mails fra service@paypal.com med den seneste kvittering for Netflix.com.

  3. Find transaktions-id'et i din e-mail fra PayPal.

Bemærk:
Hvis du ikke modtager e-mails fra PayPal, skal du muligvis opdatere dine indstillinger for PayPal-meddelelser.

Sådan finder du dit PayPal-betalings-id via PayPal

  1. Gå til Administrer automatiske betalinger (Manage Automatic Payments) på din PayPal-konto (du bliver muligvis bedt om at logge ind).

  2. Vælg Netflix.com på listen under Automatiske betalinger.

    • Hvis Netflix.com står opført flere gange, kan du starte fra toppen og gennemse hver forekomst, indtil du ser et samlet faktureret beløb større en 0,00 dollars.

      Bemærk:
      Et samlet faktureret beløb på 0,00 dollars betyder normalt en mislykket transaktion, og vi har brug for et betalings-id fra en succesfuld transaktion.
  3. Se fakturerings-id'et (B-XXXXXXXXXXXXXXXXX).

Opdater betalingsmåde for PayPal

Hvis du vil opdatere betalingsmåden for din PayPal-konto, skal du gå til PayPals websted eller kontakte PayPals kundesupport for at få hjælp.

Relaterede artikler