Sådan bruger du Netflix på din Amazon Fire-tablet

Se, hvordan du konfigurerer og logger af din Netflix-konto på en Amazon Fire HD-tablet.

Du kan hente Netflix-appen i Amazon Appstore på tablets med Fire OS version 5 eller nyere.

Sådan knytter du din Amazon Fire-tablet til din Netflix-konto:

  1. Tryk på Appstore på startskærmen.

  2. Tryk på knappen Søg øverst til højre, og indtast "Netflix".

  3. På listen skal du trykke på Netflix og derefter trykke på Download.

  4. Når appen er installeret, skal du trykke på Åbn.

  5. Tryk på Log ind, og indtast din e-mailadresse til Netflix eller dit telefonnummer og din adgangskode for at logge ind.


Netflix-streamingfunktioner på understøttede enheder omfatter:

Navigation
Søg efter titler ved at trykke på knappen Søg i appens øverste højre hjørne. Du kan også rulle igennem anbefalede genrer på startsiden eller gennemse alle genrer via menuerne øverst. Tryk et sted på skærmen, og før derefter din finger frem eller tilbage langs med afspilningslinjen for at spole frem eller tilbage. Tryk på knappen Tilbage for at afslutte streaming.

Undertekster og alternativ lyd
Under afspilning skal du trykke på ikonet Lyd og undertekster øverst på skærmen for at konfigurere undertekster og lyd på et andet sprog.

Billede i billede
På nogle Fire-tablets kan du se Netflix, mens du bruger andre apps. Ikke alle Fire-tablets understøtter denne funktion. Hvis du vil have hjælp til funktionen Billede i billede, skal du kontakte Amazon eller gå til deres supportwebsted.

Downloads
Du kan downloade serier og film, som du kan se, når du ikke er online. Gå til vores artikel for at læse mere om downloads.

Bemærk:Downloads understøttes på tablets med Fire OS version 5 eller nyere.

Følg disse trin for at logge af Netflix-kontoen på din enhed.

  1. Tryk på ikonet Profil i øverste højre hjørne.

  2. Tryk på Log ud, og tryk derefter på Log ud igen for at bekræfte.

Netflix er tilgængelig i Fuld HD (op til 1080p) på disse modeller af Fire-tablets:

  • Fire Max 11

  • Fire HD 10

  • Fire HD 8

Relaterede artikler