Sådan bruger du Smart-downloads
Brug Smart-downloads til automatisk at downloade serier og film til din iPhone eller iPad.
Smart-downloads giver dig mulighed for at downloade titler automatisk på to måder: Download næste episode og Downloads til dig.
Denne funktion er ikke tilgængelig med et Netflix-abonnement med reklamer.
Download næste episode
For automatisk at downloade den næste episode af en serie, skal du bruge Download næste episode. Når du er færdig med at se en downloadet episode, bliver den slettet på din iPhone eller iPad, og den næste episode i serien bliver automatisk downloadet til dig.
Download næste episode bruger ikke mere lagerplads end den, som allerede er optaget af dine downloads.
Sådan slår du Download næste episode til eller fra:
Åbn Netflix-appen.
Tryk på Mit Netflix nederst til højre.
Tryk på Menu øverst til højre.
Tryk på App-indstillinger.
Under Downloads skal du trykke på Smart-downloads.
Tryk på kontakten ud for Download næste episode for at slå funktionen til eller fra.
Hvis den næste episode ikke blev downloadet, kan du prøve disse trin:
Sørg for, at Download næste episode er slået til.
Forbind din enhed til et wi-fi-netværk.
Tjek, om der er flere episoder til download i serien.
Downloads til dig
Brug Downloads til dig til at sikre dig, at du altid har noget, du kan se offline. Downloads til dig downloader automatisk serier og film, vi tror, du vil kunne lide, til din iPhone eller iPad.
Sådan slår du Downloads til dig til eller fra:
Åbn Netflix-appen.
Tryk på Mit Netflix nederst til højre.
Tryk på Menu øverst til højre.
Tryk på App-indstillinger.
Under Downloads skal du trykke på Smart-downloads.
Tryk på kontakten ud for Downloads til dig for at slå funktionen til eller fra.
Når Downloads til dig er slået til, kan du bruge knapperne eller til at justere, hvor meget plads (GB) der kan downloades for hver profil.
Hvis serier og film ikke bliver downloadet automatisk, kan du prøve disse trin:
Sørg for, at Download næste episode er slået til.
Forbind din enhed til et wi-fi-netværk.
Tjek, om der er ledig lagerplads på din iPhone eller iPad, og frigør om nødvendigt plads.