Hvis du ikke kan finde et Netflix-spil, du gerne vil downloade og spille, kan der være flere grunde til det
Mobilenheden opfylder ikke kravene
Hvis din enhed ikke opfylder minimumskravene, kan det ske, at det spil du leder efter i Netflix-appen eller i app stores ikke dukker op.
Se følgende anvisninger for din enhed for at se, om din enhed kan bruges til at spille spillet.
Android-telefoner og tablets
For at spille Netflix Games skal din Android-baserede enhed benytte Android OS 8 eller nyere.
Sådan kontrollerer du din Android-version:
Åbn appen Indstillinger.
Vælg Om telefon (About phone) eller Om tablet (About tablet).
Find nummeret under Android-version.
iPhone og iPad
Din enhed skal køre iOS eller iPadOS 15.0 eller nyere.
Sådan kontrollerer du versionen:
Gå til Indstillinger (Settings).
Rul ned, og vælg Generelt (General).
Vælg Om (About).
Du kan se, hvilken version du kører ud for Version.
Bemærk:Nogle Netflix Games har flere krav. Læs artiklen for at få oplysninger om et bestemt spil.
Hvis din enhed ikke er kompatibel, kan du prøve at spille på en anden enhed.
Enheden understøttes ikke
Spillene kan udelukkende spilles på mobilenheder og skal downloades via Play Store eller App Store. Mobilspillene kan ikke spilles på tv'er eller lignende platforme.
Profilens indstillinger for aldersgrænse
Hvis et spil har en højere aldersgrænse end den profil, du bruger, vil du ikke kunne se spillet i Netflix-appen.
Brug en anden profil for at spille, eller rediger aldersgrænsen for profilen for at se flere titler.
Spillet er ikke blevet lanceret endnu
Du har måske hørt om et spil, der er på vej, og er blevet nysgerrig. Når et Netflix-spil er tilgængeligt, vil det fremgå af artiklen Netflix Games under Tilgængelige spil.
Hvis spillet ikke findes på listen, kan du tjekke igen senere.