Hvor kan jeg lære at spille skak i selve spillet?
Den bedste måde at lære på er ved at gennemspille Beth's Journey. Hvis du er helt grøn nybegynder, anbefaler vi, at du starter på Novice-niveauet og arbejder dig opad.
Hvor finder jeg ud af, hvordan hver brik kan flyttes i selve spillet?
Lær, hvordan brikkerne flyttes ved at gennemspille Beth’s Journey på niveauet Novice. Du kan altid se dem igen senere i Lesson Library (lektionsbiblioteket).
Hvordan vinder man et skakparti?
Der er tre måder, du kan vinde et spil skak på:
Skakmat: Det er den almindelige måde at vinde et parti på. Skakmat sker, når en af spillerne truer modstanderens konge, og denne ikke kan rykkes til andre felter, ikke kan beskyttes af en anden brik, og brikken, der giver skak, ikke kan tages.
Give op: Hvis en spiller mener, at vedkommende ikke kan vinde, fordi modstanderen har for stort forspring, kan denne spiller vælge at give op, hvorved modstanderen får sejren.
Timeout (tiden udløber): Hvis du løber tør for tid, taber du automatisk spillet, hvis din modstander har de fornødne midler til at gennemføre en checkmate (skakmat).
Hvad betyder stalemate (dødt løb)?
Dødt løb er en uafgjort situation, hvor ingen af spillerne kan sikre sig sejren på grund af manglende midler, eller hvis spillet ikke kan spilles videre, uden at modstanderens konge bliver sat i skak.
Hvad er Castling (rokade)?
Castling (rokade) er en særlig regel, der giver din konge mulighed for at flytte to felter til højre eller venstre, mens tårnet på den pågældende side flyttes om på den anden side af kongen. Det kan kun lade sig gøre, når der ikke er nogen brikker imellem dem, og de ikke er blevet rykket før. Men husk, at du ikke kan lave en rokade, hvis du er sat i skak!
Hvordan læser jeg skaknotationen?
Skak bruger en algebraisk notation, hvorved hvert felt får et sæt koordinater set fra hvids synsvinkel.
Det nederste felt i venstre hjørne hedder a1, det ovenover hedder a1, og det ovenover igen hedder a3 osv. Til højre for a1 ligger b1, så c1, osv., mens modsatte side (øverste højre hjørne) er h8.
Inden for skakterminologi er brættet opdelt i vandrette rækker og lodrette linjer. Rækkerne går fra 1 til 8 set nedefra, og fra a til h set fra venstre mod højre.
Brikkerne markeres med forbogstavet i deres navn bortset fra løberne (knights), som har bogstavet N på engelsk (L på dansk). Bønderne har ikke noget bogstav.
Hvis du vil have mere at vide, kan du bruge vejledningen til skaknotationer under sværhedsgraden intermediate (mellemniveauet) i Beth’s Journey.
Hvad er FEN?
FEN (Forsyth-Edwards Notation) viser alle de oplysninger, der er brug for til at beskrive skakbrættes aktuelle stilling. Det fortæller ikke meget om, hvad der er sket forudgående for dette tidspunkt i spillet, men det viser, om der er mulighed for rokade, hvis tur det er samt det antal træk, der er foretaget indtil videre.
Hvad er PGN?
PGN (Portable Game Notation) er et letlæseligt format, der både noterer trækkene i spillet (i standard algebraisk notation) og alle relaterede oplysninger såsom navnene på spillerne, vinderen og taberen og selv datoen, hvor partiet blev spillet.