Netflix tror, at jeg befinder mig i et andet land

Hvis serier og film ikke findes på dit sprog, eller du mangler titler, som andre personer i samme område kan se, tror Netflix muligvis, du er i et andet land, end hvor du er i øjeblikket. Hvis du bruger en VPN- eller en proxy-forbindelse, kan du prøve at slå den fra.

Bemærk:Hvis du har tilmeldt dig Netflix i ét EU-land, men i øjeblikket ser Netflix i et andet EU-land, kan du læse mere om at se Netflix, når du er i udlandet.

Hvis du stadig har problemer, kan du følge disse trin:

Bemærk: Nogle antivirusprogrammer leveres med en VPN, der kan være slået til. Kontakt leverandøren af antivirusprogrammet for at få flere oplysninger eller hjælp.

Hvis du bruger en VPN-forbindelse, kan du prøve at slå den fra.

Hvis du ikke ved, om VPN er slået til, skal du følge nedenstående trin.

  1. Åbn en webbrowser på en enhed, der er på det samme netværk som den enhed, der har problemet.

  2. Gå til fast.com. Netflix starter en forbindelsestest.

  3. Når testen er afsluttet, skal du klikke på Vis mere info.

  4. Notér dig det viste land ud for Klient.

  5. Hvis landet ikke stemmer overens med din placering, bruger din enhed eller dit netværk en aktiv VPN-forbindelse. Prøv at slå funktionen fra, og prøv derefter Netflix igen.

Bemærk følgende:

  • Netflix Kundeservice kan ikke hjælpe med VPN-forbindelser, fordi trinnene er forskellige for hver VPN. Kontakt din VPN-udbyder, hvis du har brug for hjælp.

  • Hvis problemet ikke blev løst ved at slå din VPN fra, eller hvis placeringen, der vises på fast.com, stemmer overens med din placering, skal du gå til nedenstående trin.

Der er muligvis et problem med netværksindstillingerne på din enhed, dit modem eller din router.

Prøv disse trin. Prøv at se Netflix igen efter hvert trin.

Bemærk:Du er muligvis nødt til at kontakte producenten af din enhed, din internetudbyder eller din VPN-udbyder for at få hjælp til at gennemføre disse trin.

  1. Hvis du bruger en VPN-forbindelse, kan du prøve at slå den fra.

  2. Nulstil netværksindstillingerne på den enhed, du har problemet med.

  3. Gendan dit modem eller din router til standardindstillingerne.

Hvis du har fulgt trinnene og stadig har problemer, er du nødt til at kontakte din internetudbyder for at få hjælp til at løse problemet.

Inden du kontakter din internetudbyder

Din internetudbyder får brug for oplysninger om dit netværk, når du kontakter dem:

  1. Åbn en webbrowser på en computer eller en mobilenhed på samme netværk som den enhed, du har problemer med.

  2. Gå til fast.com. Netflix starter en forbindelsestest.

  3. Når testen er gennemført, skal du klikke på Vis flere oplysninger.

  4. Notér dig land og IP-adresse ud for Klient.

    Bemærk:Din IP-adresse er den gruppe tal og/eller bogstaver, der er adskilt af punktum (.) eller kolon (:).

Når du kontakter din internetudbyder

  1. Fortæl dem om det problem, du oplever, og de trin til problemløsning, du har forsøgt indtil videre.

  2. Oplys landet og IP-adressen, du fandt før, og få internetudbyderen til at bekræfte, at oplysningerne stemmer overens med den placering og den IP-adresse, du har fået tildelt.

    • Hvis oplysningerne stemmer overens, er internetudbyderen nødt til at arbejde direkte sammen med Netflix om at løse problemet. Bed dem om at kontakte vores kundeserviceteam.

    • Hvis oplysningerne ikke stemmer overens, kan du bede din internetudbyder bekræfte, at din forbindelse bruger deres DNS-server.

      • Hvis forbindelsen bruger deres DNS-server, er de nødt til at arbejde direkte sammen med Netflix om at løse problemet. Bed dem om at kontakte vores kundeserviceteam.

      • Hvis den ikke bruger deres DNS-server, så bed dem om at hjælpe dig med at skifte over til deres DNS-server, inden du genstarter Netflix-appen og prøver igen.

Relaterede artikler