Løs problemer med koder til indlogning, tilmelding, links eller engangsadgangskoder

Hvis du har problemer med at tilmelde dig Netflix med et link eller at logge ind på din konto med en kode, kan du følge trinnene i det afsnit, der bedst svarer til dit problem.

Hvis du ikke har modtaget et tilmeldingslink:

  1. Sørg for, at din e-mailadresse er indtastet korrekt.

  2. Tjek eventuelle mapper med uønsket post eller reklamer i din e-mailindbakke.

  3. Hvis du fortsat ikke kan finde linket:

    • Vælg Send link igen for at sende det igen, eller

    • Vælg Opret en adgangskode i stedet for for at oprette en konto med en adgangskode.

Hvis du ikke har modtaget en loginkode:

  1. Sørg for, at dit telefonnummer er indtastet korrekt.

  2. Vælg Send kode igen eller

  3. Vælg Få hjælp, vælg derefter Brug adgangskode i stedet for for at logge ind med din eksisterende adgangskode.

Links og koder udløber 15 minutter efter anmodning. Hvis du har anmodet om flere links/koder, skal du sørge for, at du klikker på det nyeste, der er sendt til dig via e-mail/sms.

Hvis du hellere vil logge ind med din eksisterende adgangskode:

  1. Vælg Log ind.

  2. Indtast din e-mailadresse eller dit telefonnummer, og vælg Fortsæt.

  3. Vælg Få hjælp for at udvide menuen.

  4. Vælg Brug adgangskode i stedet for.

  5. Indtast din adgangskode, og vælg Log ind.

Bemærk: Selv hvis du vælger at logge ind med en adgangskode, får du stadig tilsendt en loginkode via e-mail eller sms.

Nedenstående liste angiver de fejlmeddelelser, du kan få, når du klikker på linket for at få eller indtaste en loginkode, samt hvordan de kan løses:

Fejlmeddelelse

Løsning

"Forkert kode."

Den indtastede kode stemmer ikke overens med den, der blev sendt, eller den er allerede udløbet. Klik på Send kode igen, og sørg for, at du indtaster den nyeste loginkode fra din e-mail eller sms.

"Der opstod en fejl

Brug din adgangskode i stedet for."

Du har muligvis forsøgt at indtaste loginkoden for mange gange. Prøv at logge ind med din adgangskode, eller vent et par minutter, og prøv at sende linket til login/loginkoden igen.

"Har du ikke prøvet Netflix før? Indtast din e-mailadresse for at komme i gang, eller tjek dit mobilnummer, og prøv igen."

Vi kunne ikke genkende e-mailadressen eller telefonnummeret, du indtastede. Hvis du allerede har en Netflix-konto, skal du sørge for, at dine loginoplysninger er indtastet korrekt, og derefter prøve igen. Hvis det ikke virker, kan du prøve at bruge din adgangskode til at logge ind på din konto.

"Vi kunne ikke sende en loginkode til (E-MAIL/TELEFON). Brug din adgangskode, eller prøv igen senere."

Vi kunne ikke sende et link til login eller en loginkode til e-mailadressen eller telefonnummeret, vi har registreret. Prøv at bruge din adgangskode til at logge ind.

"Beklager, men vi kan ikke sende ny kode lige nu. Brug din adgangskode, eller prøv igen senere."

Du har muligvis anmodet om for mange links til login/loginkoder. Prøv at bruge din adgangskode til at logge ind, eller vent et par minutter, og prøv igen.

"Der opstod en fejl

Vi har tekniske problemer og arbejder aktivt på at løse dem. Prøv igen om nogle minutter."

Der blev ikke oprettet forbindelse til din Netflix-konto. Prøv at bruge din adgangskode til at logge ind. Hvis det ikke virker, kan du prøve at logge ind igen senere.

"Beklager, men adgangskoden til denne konto skal nulstilles. Nulstil din adgangskode for at få adgang til din konto."

Der blev ikke oprettet forbindelse til din Netflix-konto. Gå til netflix.com/loginhelp for at nulstille eller ændre din adgangskode. Læs denne artikel for at få flere oplysninger.

Hvis du stadig har problemer, efter du har fulgt ovenstående instruktioner, skal du kontakte os.

Relaterede artikler