Asphalt Xtreme – Spørgsmål om spillet

Sidder du fast et eller andet sted i spillet? Er du i tvivl om, hvordan noget fungerer? Har du spørgsmål til spilindstillinger? Disse svar dækker mange gængse spørgsmål til spilteknikken.

Mulige spoilere nedenfor.

Tilpas styremåde
I hovedmenuen skal du trykke på Muligheder (Options) > Styremåde (Controls) og vælge mellem forskellige styremåder. Under et løb kan du i øverste venstre hjørne trykke på pause> Muligheder (Options) > Styremåde (Controls).

Skift sprog eller land
Spillets sprog svarer automatisk til det sprog, du har tilknyttet din Netflix-profil. Du kan også vælge sprog inde i spillet. Tryk på Muligheder (Options) > Sprog og land (Language And Country), og vælg sprog og land.

Dit valg af land er permanent. Du vil ikke kunne ændre det igen.

Tilpas musik, lydeffekter og motorens lydstyrke
Tryk på Muligheder (Options) > Lyd og display (Sound & Display). Brug skyderen til at justere lydstyrken.

Ændring af fartenhed
Tryk på Muligheder (Options) > Lyd og display (Sound & Display). Indstillingerne for fartenhed findes nederst på skærmen.

Tilslutning af controller
Forbind en trådløs controller via Bluetooth for at styre dit køretøj. Når den er forbundet, kan du enten bruge knapperne på skærmen eller controlleren.

Career
Kør ræs, og optjen stjerner, kreditter, kroner og kort. Spil begivenheder, der er inddelt efter årstiderne for at opnå fremgang i denne tilstand. For nogle begivenheder gælder det, at du skal eje et specifikt køretøj eller have en bestemt rangering (vehicle rank), så du bliver nødt til at opgradere dit køretøj først.

  • Classic – Kom først over målstregen, brug en specifik arketype i løbet, eller gennemfør en udfordring. Du skal komme først for at vinde stjernerne fra de to andre præstationer.

  • Elimination – Køreren på sidstepladsen får tildelt en timer, og når timeren når nul, bliver køreren elimineret. Nedtællingen starter forfra, hver gang en kører er blevet elimineret. Vær den sidste tilbage, så belønnes du med 1 stjerne. Gennemfør løbets to andre udfordringer for at få den 2. og 3. stjerne.

  • Knockdown – Kør mod én modstander og mange andre køretøjer. Dit mål er at få ram på flere køretøjer end din modstander enten inden for et bestemt tidsrum eller målt på et bestemt antal køretøjer.

  • Infected – Køreren på sidstepladsen bliver smittet fra løbets start. Smittede kørere får begrænset nitro, men tilstanden varer kun i nogle få sekunder. For at vinde mere tid skal de for eksempel drifte eller lave stunts og sprede smitten til andre kørere ved at ramme dem. Den første til at krydse målstregen vinder.

  • Versus – Kør imod en enkelt modstander og undvig den modkørende trafik. Målet er at komme først over målstregen.

Mastery
Lær at mestre de køretøjer, du har låst op for ved at gennemføre særlige udfordringer, som kan udløse særlige præmier såsom eksklusive decals. Der vil blive låst op for Vehicle Mastery for hvert køretøj, når du bygger dem med dine blueprints.

Multiplayer
Stem om spiltilstanden, lokationen og antallet af omgange, og kør mod andre spillere på baggrund af personlig rangering (vehicle rank). Pointene, som du får for at vinde, afhænger af antallet af kørere samt antallet af løb, du deltager i. Alle kørere vil være at finde på resultatlisterne, der viser de bedste tider og præstationer.

Daily wins giver dig belønninger, når du deltager i et multiplayer-spil og slutter i top-3 i flere løb. Belønningerne bliver bedre, jo flere sejre du får, og nulstilles dagligt.

Limited-Time Events
Disse sæt af løb er tilgængelige i et begrænset tidsrum. Tryk på Claim Your Rewards-banneret for at tage imod dine genstande. Hvis en begivenhed beder om et specifikt køretøj for at gennemføre udfordringen, skal du dobbelttjekke, om navnet på dit køretøj matcher. Bruger du et andet køretøj, vil du ikke kunne gennemføre udfordringen.

Launch Event
Brug sikringer for at deltage. Sikringer fyldes op igen, når de er blevet tømt. Det maksimale antal er tre. Gennemfør alle tre faser, og lås op for en eksklusiv bil. Hvis du ikke klarede at gennemføre et event i tide, må du få bilen med på en anden måde, men opgraderingerne forbliver uanset hvad.

Kreditter
Bruges til at købe mange forskellige typer genstande med. Du kan optjene dem ved at spille i tilstanden Career, Vehicle Masteries og Multiplayer. Antallet af vundne kreditter afhænger af din position, det antal stjerner, du har optjent i Career, eller din præstation i løbet (i form af medaljer).

Kroner
Bruges til at købe eksklusive decals for køretøjer, sjældne kasser og genstande på det sorte marked. Optjen ved at spille Limited-Time-events. Oprethold win streaks i multiplayer ved at få 2-3 stjerner fra sæsonniveauer og i daily missions-belønninger.

Stjerner
bruges til at udmåle din fremgang i Career-tilstanden. Der findes 225 events, og der kan optjenes 3 stjerner i hver. Alt afhængig af spiltilstanden vil de første stjerner altid blive vundet af position/tid/score i et Career-event. De andre vindes ved at gennemføre 2 mål pr. event. Disse mål står beskrevet på skærmen forud for et løb.

Kort
Få fat i denne genstand ved at optjene dem via kasser, deltagelse i Limited-Time-events og ved at optjene stjerner i Career-tilstand. De uddeles ved lotteri, så hver af dem er tilfældig. Kortene kan ikke sælges.

Det sorte marked
Butikken opdateres hver 6. time med et udvalg af kort, som du kan købe med kreditter eller kroner.

Oplåsning og opgradering
Saml det antal blueprints, der skal til for at låse op for et køretøj. Få blueprints ved at åbne de kasser, du samler som belønning, eller køb dem på det sorte marked. For at opgradere dit køretøj skal du have nok blueprints, værktøjskort og kreditter. Et køretøj kan ikke sælges, hvis det er blevet låst op.

Vehicle Rank
En indikation af kraft, som er forbundet med køretøjets acceleration, tophastighed, styring og nitro. Du kan forbedre dit køretøjs rangering med Rank-up-værktøjer, som findes i kasserne, for at avancere. Du kan forbedre dit køretøjs rangering (op til level 50) ved at opgradere det i garage-menuen eller ved at låse op for et køretøj med højere vehicle rank.

Mulighed for tilpasning af et køretøj
Tilpas dit køretøj med decals – tryk på køretøjet, og tryk derefter på spraydåsen nederst til venstre. Du kan vinde decals i de eksklusive Limited-Time Events og Vehicle Mastery-løb eller købe dem med kroner. Skyggeeffekten på dit køretøjs vindue kan ikke tilpasses.

Håndtering af køretøjet i vanskeligt terræn
En banes vanskelige terræn vil påvirke køretøjet på forskellige måder. Mudder og vand sænker alle køretøjers fart med undtagelse af de tungere køretøjer (trucks og monstertrucks). Is får alle køretøjer til at glide mere.

Mål og gennemførelse
I Career-tilstanden forklares målet på skærmen før løbet starter. Tryk på en plakat for at få ekstra info om løbet, type af udfordring og mål for en anden og tredje stjerne. Når et løb og et køretøj er blevet valgt, vil du igen se målene på skærmen, imens den indlæser.

Nitro
Nitro er en form for boost, som du får under et løb ved at samle nitroflasker eller ved at udføre tricks i spillet såsom flat spins og barrel rolls, drifts, hop, knockdowns og ved at ødelægge barrierer. Saml disse, imens du kører for at fylde din nitrobar op, og brug dem ved at trykke på skærmen. Tryk én gang for at forbruge en portion nitro, eller tryk flere gange for flere og kraftigere boosts.

Long Nitro
Aktivér Long nitro ved at trykke én gang for at få en rød sektion til at optræde på skærmen i slutningen af en nitroladning. Tryk på Nitro igen, når nitrobaren når det røde felt, så vil din næste ladning blive anvendt over længere tid. Brug af arketyper såsom SUV'er eller trucks vil gøre det nemmere for dig at lave lange kæder.

Drifting
Styr længe nok til at begynde at glide. Du kan også trykke på bremsen, imens du styrer, for at tvinge den tidligere. Brug drifts til at styre gennem farlige sving. Stop en drift ved styre køretøjet lige ud. Et hurtigt nitro-boost vil også trække dig ud af slipstrømmen og rundt om særligt skarpe hjørner.

Barrel Rolls og Flat Spins
Disse tricks belønnes med nitro under et løb. Trænede spillere kan lave flere rolls eller spins under et enkelt hop – en stærk strategi til hurtigt at få fyldt sit køretøjs nitrobar op.

  • Barrel rolls er luftmanøvrer, som får køretøjet til at flyve i et mønster som en proptrækker. Det sættes i gang ved at hoppe fra en buet rampe i høj fart.

  • Flat spins er en anden form for luftmanøvre, hvor køretøjet drejer rundt i luften. Den kan sættes i gang ved at hoppe fra en almindelig rampe under drifting.

Boosters
Boostere er en bonus, som får indvirkning på alle de løb, en spiller stiller op i over en periode. Køb dem med kreditter før et løbs begyndelse, eller modtag dem som gaver eller belønninger. Når en timer aktiveres, vises den på Booster-skærmen. Aktivering af mere end én af den samme type vil forlænge den eksisterende tidsgrænse.

  • Der findes 4 slags boostere:

    • Dobbelte kreditter: Fordobler antallet af kreditter, du optjener ved afslutningen af alle løb for en begrænset periode.

    • Nitro Recharger: Fylder din nitrobar dobbelt så hurtigt.

    • Extra Tank: Udvider din nitrobars kapacitet.

    • Boosted Wheels: Giver dit køretøj immunitet i vanskeligt terræn. (Trucks og monstertrucks er allerede immune i vanskeligt terræn.)

Genveje
På banerne findes der særlige stier, der kun kan brydes op af tunge køretøjer som monstertrucks og trucks. Øvede spillere kan snige sig ind på genvejene, hvis et tungt køretøj har banet vejen først.

Kørsel på andre baner med køretøjer på forskellige niveauer
Du skal låse events op for at køre på andre baner. Du kan deltage i alle oplåste events med ethvert køretøj, du måtte have, men du kan tjekke oplysningerne om et event for at få et hint om, hvilke arketyper der klarer sig bedst i den specifikke event.

Skift kameravinkel
Under et løb kan du trykke på det lille kamera øverst til højre på skærmen. Du kan også ændre ved at trykke på pause > Muligheder (Options) > Lyd og display (Sound & Display).

Skift radiokanal
Under et løb kan du trykke på pause øverst til venstre på skærmen og vælge den type musik, du kan lide.

Vil du vide mere om Asphalt Xtreme? Gå til siden med spilsupport.

Relaterede artikler