Netflix viser "Adgangskoden er ikke sikker eller for almindelig."
I visse tilfælde vil du se fejlen:
Adgangskoden er ikke sikker eller for almindelig.
Denne fejl kan opstå, når du ændrer eller nulstiller din adgangskode. Det betyder, at den adgangskode, du har valgt, figurerer på en liste over kompromitterede eller ofte anvendte adgangskoder, som vi ikke tillader af sikkerhedshensyn. For at løse problemet er du nødt til at vælge en anden adgangskode.
Din adgangskode bør:
være en anden, end du bruger til andre websteder eller apps
indeholde mindst 8 tegn
indeholde en blanding af store og små bogstaver, tal og symboler
være svær at gætte, ikke f.eks. "adgangskode", "12345678" eller personoplysninger (navn, fødselsdag, adresse)
En adgangskodeadministrator kan gøre det nemmere at holde styr på unikke adgangskoder.