Jeg har modtaget e-mailen "Nulstilling af adgangskode nødvendig"

Hvis du har modtaget e-mailen Nulstilling af adgangskode nødvendig fra Netflix, skal du gøre følgende for at ændre den og fortsætte med at se Netflix.

  1. Klik på knappenOpret ny adgangskode i e-mailen. For ekstra sikkerhed kan du i stedet gå til Netflix.com, vælge "Log ind", og derefter vælge "Brug for hjælp?"

  2. Indtast en ny adgangskode, som du ikke har brugt før. Du vil ikke kunne bruge din gamle adgangskode, og du modtager en fejlmeddelelse, hvis du forsøger at opdatere den til den gamle adgangskode.

    Din nye adgangskode skal:

    • kun bruges til Netflix og ikke til andre websteder og apps

    • indeholde mindst 8 tegn

    • indeholde en kombination af bogstaver, tal og symboler og både store og små bogstaver

    • være svær at gætte, ikke f.eks. "adgangskode" "12345" eller personoplysninger (navn, fødselsdag, adresse)

    En adgangskodeadministrator kan gøre det nemmere at holde styr på unikke adgangskoder.

    Du bør ændre adgangskode jævnligt. Opdater den på siden Konto, eller send en e-mail til nulstilling af adgangskoden til dig selv.

    Hvis du ser beskeden Adgangskoden er ikke sikker eller for almindelig, når du nulstiller eller ændrer adgangskoden, betyder det, at den valgte adgangskode findes på en liste over kompromitterede eller almindelige adgangskoder, som vi af sikkerhedsmæssige årsager ikke tillader. Du skal vælge en anden.

  3. Vælg Log af alle enheder under nulstillingsprocessen.

    Bemærk:Det kan tage op til 1 time at fjerne alle enheder, der er logget på din konto. Du skal logge ind igen med din nye adgangskode på alle de enheder, du vil bruge.

  4. Hvis din gamle Netflix-adgangskode blev brugt til andre websteder eller apps, anbefaler vi, at du også opretter entydige adgangskoder til disse.

Hvorfor ændrede Netflix min adgangskode?

Vi nulstiller af og til adgangskoder på grund af:

  • databrud hos andre virksomheder

  • phishing

  • mistænksom kontoadfærd

  • malware-angreb

Gå til Sådan holder du din konto sikker for at få flere oplysninger om, hvordan du beskytter din konto, herunder en vejledning i, hvordan du kan rapportere om en mistænkelig e-mail.

Relaterede artikler