Løs et problem med din Chromecast

Hvis du har problemer med at caste Netflix til din Chromecast, skal du først sikre dig, at den er konfigureret korrekt. Hvis det er tilfældet, men du stadig har problemer, skal du følge trinene i artiklen Cast-enheden eller cast-ikonet vises ikke i Netflix-appen.

Hvis problemet stadig ikke er løst, kan du følge nedenstående trin for din enhed:

For at bruge Netflix på Chromecast sammen med din Android-telefon eller -tablet, skal din enhed benytte Android 7 eller nyere. Følg disse trin for at se efter en Systemopdatering.

Du kan opdatere din Android-enheds OS-version i appen Indstillinger. Gå til Googles supportwebsite for at se de præcise trin eller for at løse et problem.

  • Hvis din enhed benytter en version af Android, der er ældre end 7, skal du tjekke hos producenten, om der findes en nyere version.

  • Hvis din enhed benytter Android 7 eller nyere, skal du gå til det næste trin.

  1. Åbn Netflix-siden i Play Butik på din Android-mobil eller -tablet.

  2. Tryk Opdater.

    "Update” button for Netflix being tapped on Android phone.

Bemærk: Hvis du ikke kan se denne mulighed, er din app allerede opdateret.

Fejlfinding

Hvis din enhed ikke kan downloade Netflix-appen direkte fra Play Butik, kan det være, at du ikke kan bruge den sammen med Chromecast. Nogle Android-enheder, som f.eks. Amazon Fire-tablet, virker muligvis ikke sammen med Chromecast, fordi de ikke kan få adgang til Play Butik.

Opdater Google Chrome
  1. Klik på Mere øverst til højre i din browser.

  2. Klik på Hjælp > Om Google Chrome.

  3. Vent, mens Chrome automatisk tjekker, om der er nye opdateringer.

  4. Hvis der er en opdatering, skal du klikke på Genstart.

  5. Prøv Netflix igen.

Din iPhone eller iPad skal køre iOS 16 eller nyere, for at du kan bruge Netflix på Chromecast. Følg disse trin for at tjekke din enheds iOS-version.

  1. Gå til Indstillinger.

  2. Rul ned, og klik på Generelt.

  3. Klik på Om.

  4. Ud for Version kan du se nummeret for din version.

  • Hvis din enhed bruger en iOS-version, der er ældre end 16, skal du gå til Apples supportside for at finde ud af, hvordan du opdaterer din enhed.

  • Hvis din enhed benytter iOS 16 eller nyere, skal du gå til det næste trin.

Nulstilling af appen vil slette eventuelle downloads gemt på din enhed og logge dig af Netflix.

  1. Gå til startskærmen, og tryk derefter på Indstillinger.

  2. Rul ned, og tryk på Apps. Hvis du ikke kan se denne valgmulighed, skal du gå til næste trin.

  3. Rul ned, og tryk på Netflix.

  4. Slå kontakten Nulstil til for at nulstille appen.

  5. Prøv Netflix igen.

Relaterede artikler