Tilgængelighed på Netflix
Hos Netflix ønsker vi, at alle skal have glæde af gode historier, uanset deres sprog, enhed, internetforbindelse eller funktionsevne. Derfor tilbyder vi en række tilgængelighedsfunktioner, der er styret af internationale tilgængelighedsstandarder og relevante juridiske rammer.
Vi tilbyder en række tilgængelighedsfunktioner, herunder understøttelse af hjælpeteknologier såsom skærmlæsere og høretekniske hjælpemidler, brug af indbyggede funktioner på enheder fra f.eks. Apple og Android, samt vores egne værktøjer, herunder mulighed for at tilpasse undertekster og tekstning for hørehæmmede på tv og justere afspilningshastigheden på mobil.
Udover regelmæssig overvågning og forbedring af vores tilgængelighedsfunktioner indsamler vi feedback fra medlemmer og interessegrupper for tilgængelighed og handicap. Rul til bunden af siden for at dele din feedback.
Vi tilbyder følgende tilgængelighedsfunktioner for at hjælpe folk med nedsat hørelse, syn eller førlighed.
Høretekniske hjælpemidler
Du kan bruge mange forskellige typer høretekniske hjælpemidler, som f.eks. headset, høreapparater, hovedtelefoner eller teleslynger, til at lytte til dine serier eller film.
Synstolkning
Netflix har et stort udvalg af serier og film med synstolkning, der giver flere detaljer om, hvad der foregår på skærmen, herunder ansigtsudtryk, fysiske handlinger og sceneskift.
Styring af lysstyrke
Du kan skrue op eller ned for lysstyrken på en serie eller film, hvis du ser den på en mobil enhed.
Indstillinger for skriftstørrelse
Du kan øge skriftstørrelsen i Netflix-appen ved at opdatere indstillingerne for skriftstørrelse på din mobile iOS- eller Android-enhed.
Tastaturgenveje
Hvis du ser Netflix på en computer, kan du bruge denne liste over tastaturgenveje til at styre indstillinger såsom afspil/pause, spol tilbage, spol frem samt skærmstørrelse og lydstyrke.
Styring af afspilningshastighed
Du kan øge eller reducere afspilningshastigheden på en serie eller film, hvis du ser den på en mobilenhed.
Skærmlæsere
Du kan navigere på Netflix ved hjælp af mange almindelige skærmlæsere, der kan læse tekst højt.
Undertekster og tekstning for hørehæmmede
Du kan ændre skrifttype, størrelse, skygge og baggrundsfarve på både undertekster (dialog, der omdannes til læsbar tekst på din skærm) og tekstning for hørehæmmede (dialog samt en beskrivelse af lyde, du ville høre i en serie eller film).
Stemmekommandoer
Du kan finde og afspille serier og film på Netflix ved hjælp af stemmekommandoer med en stemmeaktiveret fjernbetjening eller en stemmeaktiveret assistent.
Vi vil altid gerne have feedback på tilgængelighed. Kontakt kundesupport via stemme eller chat, brug vores Rapportér et problem-værktøj, eller udfyld vores dedikerede formular til feedback på tilgængelighed. Gå til Sådan deler man tilgængelighedsrelateret feedback for at få mere at vide.